Han kalder sig selv og kollegaerne for »velfærdskrigere«. De kæmper for, at flere børn skal bestå folkeskolen
Lolland Kommune har i flere år været der, hvor flest elever dumper i dansk og matematik i 9. klasse. Kommunen har lavet en køreplan for, hvordan det skal ændres. Den handler ikke så meget om den tunge sociale arv, som mange elever møder op med, for skolerne kan rykke mere, end de tidligere selv har troet.