Opråb i dansk børnefodbold: »Det bliver fordækt og ugennemsigtigt, når man tillader den her opførsel uden at slå ned«
Jagten på talentfulde børn i dansk fodbold er vildere end hidtil beskrevet. 84 klubber angiver i en rundspørge, at de har været udsat for rekrutteringsforsøg under den tilladte grænse. Oftest står fire af landets største klubber bag. Og i nogle tilfælde sker det ned til seksårsalderen. Systemet er kollapset, erkender DBU internt efter flere års kendskab til tingenes tilstand. Unionen kommer nu med et nyt forslag i et forsøg på at stoppe udviklingen.